«
26 nov. 2020

Salgsassistent

Vi er en organisation i vækst og søger nu en dygtig salgsassistent, der er udadvendt og struktureret samt selvstændigt kan varetage varierende opgaver på vores hovedkontor i Brøndby og fra hjemmekontor.

Stillingen som salgsassistent er nyoprettet, og du får en alsidig hverdag, hvor du på egen hånd kommer til at gøre en afgørende forskel i kontakten til vores danske kunder samt assistere vores CCO og marketingdirektør i dagligdagen. Det forventes, at du er struktureret med overblik og sans for detalje, og at du er i stand til at overholde stramme deadlines med mange bolde i luften. Samtidigt bør du være analytisk og udadvendt med høj fokus på eksekvering. Derudover vil det være en fordel hvis du har interesse i marketingopgaver.

Dine opgaver:

  • Salgssupport:
    • Dokumentation og kategorisering af kundekontrakter
    • Daglig håndtering af kundeordrer
    • Udarbejdelse af sales order dokumentation
    • Kontakt til kunder på forespørgsler og svar
    • Mødereferater og opfølgning på udestående opgaver
    • Håndtering af individuelle kundeevents - bookning af faciliteter, restauranter osv
    • Opsætning og tilpasning af kundepræsentationer

  • Marketingsupport:
    • Assistance i forbindelse med messedeltagelse
    • CRM opdatering og vedligehold
    • Derudover vil det være en fordel hvis du har erfaring inden for en eller flere af nedenstående
      • SoMe optimering (LinkedIn/Facebook)
      • Håndtering og optimering af inbound marketing system (HubSpot)

Vi tilbyder et job hvor dagene sjældent er ens i en ambitiøs og vækstorienteret virksomhed. Arbejdsmiljøet er normalt travlt men det er vigtigt, at vi har det sjovt mens vi arbejder. Vi er en arbejdsplads hvor der er en positiv og humoristisk omgangstone og vi har stor fokus på, at arbejdsliv og privatliv hænger sammen. Som vores nye kollega i salg og marketing, kan vi tilbyde dig en hverdag og fremtid fyldt med udfordringer, hvor engagement og frihed er de bærende faktorer. 

Lønpakken er på markedsniveau og er suppleret med pensionsordning, sundhedsforsikring og god frokostordning.

Er du interesseret i stillingen?

Så skal du sende din ansøgning og CV til [email protected]. Vi behandler ansøgninger efterhånden, som vi modtager dem. Har du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Chief Commercial Officer, Erik Søe-Pedersen på 22406062.

Salgsassistent